10 års fødselsdag!
Skrevet af Phileren d. August 06 2008 09:24:25

I anledning af Cinquecento Fun Clubs 10 års fødselsdag holder vi åbent hus lørdag den 23. august 2008 kl. 14.00-16.00, hvor alle er velkomne.
Men da klubben fylder 10 år fredag den 22. august starter vi på Langelinje kl. 13.00 – ligesom da klubben startede for 10 år siden. Vi kører derfra ca. kl. 15.00 mod Drive In Bio i Lynge, hvor vi på vejen vil købe os noget grillmad og grille ved Drive In Bio. Du kan selvfølgelig slutte dig til os ved Drive In Bio, hvis ikke du har mulighed for at komme til Langelinje.
Efter filmen kan der slås lejr hos Anne og Hans Henrik i deres baghave på Karlshøjvej 28 i Hundested, da det er her Åbent hus og sommerfesten bliver afholdt lørdag.
Programmet for lørdag ser således ud:
Kl. 9.00 Brunch for overnattende gæster samt gæster som sover hjemme.
Kl. 14.00 – 16.00 Åbent hus med lidt forfriskninger og lagkage.
Kl. 16.00 Grillen til den helstegte pattegris og bagekartofler m.m. Startes. Pattegrisen er færdig cirka kl. 18.00 hvor vi starter den officielle sommerfest med hvad der dertil hører. Hvornår vi slutter, er helt op til gæsterne selv, (tilmelding nødvendig).
Søndag: Søndag morgen vil der igen være morgenmad ligesom lørdag
Praktisk:
Alle med relation til klubben (nye som gamle medlemmer) kan deltage i hele lørdagsarrangementet. Prisen for dette er 150,- og kræver tilmelding. Drikkevare medtages selv, udover åbent hus arrangementet. Åbent hus og fredags arrangementet er gratis, udover egne billetter og mad (fredag), og tilmelding til dette er ikke nødvendig.
Vi håber selvfølgelig at se rigtig mange til dette arrangement. Tilmeldingsfrist den 10. august 2008 kl. 22.00 til Allan på tlf.: 20 21 72 74
Tilmeldingen er bindende
På gensyn den 22. August på Langelinje til en forhåbentligt varm og hyggelig weekend.
Udvidet nyhedstekst
I anledning af Cinquecento Fun Clubs 10 års fødselsdag holder vi åbent hus lørdag den 23. august 2008 kl. 14.00-16.00, hvor alle er velkomne.